Når du har læst denne blog, vil du vide, at du har traumer, uanset om du vil det eller ej, for det har vi alle sammen. Sådan er det i hvert tilfælde med det traumebegreb jeg arbejder ud fra. Du vil også vide noget om, hvorfor og hvornår du får traumer.
Du kan få traumer uden at være kommet til skade
“Jamen der skete jo ikke noget!”
Sådan har du sikkert prøvet at tænke, når du har været udsat for en oplevelse, der ligesom bliver ved at hænge fast i dit system. Men det er ligesom om, at tanken ikke virker. Du bliver ved med at have det ubehageligt i kroppen, have følelser du måske ikke helt kan håndtere og tanker, der kører i ring om det hændte. Årsagen er, at
…der skete faktisk noget.
Der skete det, at du fik eller blev trigget i et traume.
At trigge betyder at få noget til at ske eller opstå. At blive trigget i et traume vil sige, at der sker noget, som minder dig om noget, du engang tidligere har oplevet som voldsomt ubehageligt. Når du nu bliver mindet om denne gamle oplevelse, får du det samme følelsesmæssige og kropslige ubehag, som du oplevede ved den tidligere oplevelse. Det følelsesmæssige og kropslige ubehag skyldes et traume, du har.
Traumet er ”lagret” i kroppens celler som en kropslig hukommelse, og du vil derfor blive trigget, hver gang du oplever noget, der bringer dig i kontakt med dette specifikke traume.,
Traumer skal sikre din overlevelse
Denne lagring af hukommelse i kroppens celler er super smart. Det forøger nemlig chancen for overlevelse, hvis kroppen genkender farlige situationer, og reagerer spontant “uden om” hjernen.
Hvis vi for eksempel skulle nå at tænke på, om en bil, der kommer lige imod os, mon er farlig, ville vi hurtigt blive kørt ned, fordi vi ikke nåede at flytte os. Vi ved det – i kroppen. Informationen om, at genstande, der kommer imod os i stor fart, er farlige, er lagret i kroppens celler. Når kroppens celler husker oplevelser, gør den det for at optimere vores overlevelse.
Hvis vi en gang har været i fare, vil kroppen gemme erindringen, således at vi, hvis vi oplever noget tilsvarende igen, bliver advaret og har mulighed for at reagere hurtigere.
Det er essensen i traumer. Det er grundlæggende super smart. Problemet er bare, at kroppen ind imellem fejltolker eller overtolker, og at de overbevisninger, vi samtidig får dannet, kan være hæmmende i vores liv. Et andet stort problem er, at disse kropserindringer ikke har nogen tidsfornemmelse. De bliver ligesom ikke forældede, selvom vilkårene har ændret sig. Hvis du fik et traume som barn, tager traumet ikke højde for, at du har andre muligheder, fordi du er voksen. Traumet kører ufortrødent videre ud fra den samme “programmering” som dengang.
Traumer er organiseret i traumestrenge
Den gentagne trigning i et traume kan illustreres som perler på en snor.
Strukturen kaldes en traumestreng. I bunden af traumestrengen står der et U, som står for UDIN. Det er der, hvor traumet starter. Alle traumer starter med en UDIN. En UDIN er en hændelse, hvor det vi oplevede, opfylder følgende:
det var Uventet
det var Dramatisk
det var Isolerende
og der var ingen løsning (No solution).
Hændelsen vil stå meget præcis i erindringen, og der vil være et ”billede”- et frosset øjeblik- af hændelsen. At det erindres som et billede hænger sammen med, at vi i situationen ser os selv udefra. Vores bevidsthed er smuttet ud af kroppen.
I det frosne øjeblik og de efterfølgende trigger-øjeblikke vil du have en følelse og nogle helt bestemte fornemmelser i kroppen, som er specifikke for netop denne traumestreng. Fornemmelserne i kroppen kaldes for Fysisk Følte Fornemmelser (FFF) og er fornemmelser, du mærker i kroppen, når du trigges.
Er de fysisk følte fornemmelser virkelighed eller indbildning?
Måske du synes denne snak om Fysisk Følte Fornemmelser (FFF) er lidt mærkelig, for hvad er det egentlig for en størrelse? Er der noget? – eller er der ikke noget?
De FFF kan opleves som alt muligt. Eksempler kan være: noget der trækker sig sammen, knuder, hulrum, huller og fornemmelsen af forskellige objekter i kroppen (sten, rør, bolde osv).
De FFF føles ”virkelige” og kan derfor forveksles med et egentligt fysisk symptom. Knuden i maven kan for eksempel føles så virkelig, at du tror, at der er en knude. Der er bare ikke nogen knude, hvis der laves en fysisk undersøgelse af maven.
Det betyder ikke, at den FFF ikke er virkelig, for det er den. Den har bare ikke en fysiologisk forklaring men en krops-energetisk forklaring. Jeg vælger bevidst her ikke at skrive psykologisk forklaring, fordi det ikke handler om ”bare” at tænke anderledes. Det er ikke indbildning, det, du mærker, men et energetisk “aftryk”, der er lagret i kroppen. Det handler om at forstå essensen i traumer, og hvordan de indvirker på vores liv.
Jeg oplevede dette på egen krop som barn og ung. Jeg led som barn ofte af mavesmerter, som kunne være virkelig voldsomme. Jeg fik noget mikstur, som skulle hjælpe, men det gjorde det nu ikke. Da jeg flyttede til København for at studere tog mavesmerterne til og blev virkelig slemme. Jeg lå oftere og oftere fuldstændig ”lammet af smerter”. Jeg søgte læge, som heldigvis ville finde årsagen til smerterne. Det blev en lang vej gennem undersøgelse på undersøgelse uden forklaring på smerterne. Hver gang blev der efterfølgende kredset om muligheden for, at det var psykosomatisk, men da jeg ikke kunne berette om noget opsigtsvækkende, var der ingen hjælp at hente. Det var ulideligt. Heldigvis krydsede en healer min vej og blev min redning. I dag kan jeg se tilbage og konstatere, at det var et traume jeg var trigget i, og at det, jeg mærkede, var virkelig voldsomme fysisk følte fornemmelser (FFF).
Hvilke hændelser bliver til traumer?
Om en hændelse bliver en UDIN afhænger af det enkelte menneske og dennes måde at takle hændelsen på. Lad mig give et eksempel.
To mennesker er på cykeltur en søndag formiddag. Længere fremme på vejen står en hund i indkørslen til et hus.
Person A ser hunden og registrerer, da de nærmer sig, at den knurrer og rejser børster. Person B er optaget af at berette om sin ferie, ser hunden, men registrerer ellers ikke noget omkring hunden. Da de kommer hen til hunden, kommer den gøende løbende hen til cyklerne. Person A stopper straks op og står helt stille, person B bliver mega overrasket og sparker refleksmæssigt ud efter hunden, som bider sig fast i hendes ben. B skriger og sparker, men lige lidt hjælper det. Hun bliver meget bange og tror et øjeblik, at hunden vil slå hende ihjel. Det er først, da A kommer hende til undsætning og med bestemt stemme beder hunden om at slippe, at den gør det. Da de efterfølgende cykler videre, og A vil tale om episoden, afviser B at tale om det fordi hun er flov over den måde, hun taklede det på, og at hun ikke var ligeså hundekyndig som A, selvom hun også selv har hund. B slår det hen med ”der skete jo ingenting” og fortæller ingen om episoden. A tager derimod hjem og fortæller sin familie om episoden.
B fik formodentlig et traume, det gjorde A ikke. A havde set og hørt hundens signaler og var forberedt på, at den ville komme løbende, og hun vidste, hvad hun ville gøre, hvis den kom. For B var hundens adfærd uventet og oplevelsen af biddet, og at hunden ikke ville slippe, voldsom. B når at blive bevidst om, at hun ikke selv ville vide, hvordan hun skulle få hunden til at slippe, inden A får den væk. At hun ikke efterfølgende får det talt igennem og løst problemet gør, at det blev til et traume for B.
Traumer er arrangeret i strenge. Det er sådan at, når vi har fået et traume, vil vi blive ved med at blive trigget i traumet, hver gang vi møder noget, der minder os om den situation, vi fik traumet i. Det, der minder os om traumet, kan være noget vi ser, hører, lugter, smager eller fornemmer.
B vil efterfølgende være bange for hunde, men det er ikke nødvendigvis alle hunde, men kun hunde, der med bestemte karakteristika minder om den angribende hund. Hvis hun under angrebet bemærkede, at den angribende hund lugtede meget af hund og at den savlede meget, vil lugten af hund alene, eller synet af en savlende hund kunne give hende et større eller mindre ubehag efterfølgende, fordi kroppen har lagret den information, at hundelugt og savl er forbundet med fare.
En lugtende og/eller savlende hund vil efterfølgende fungere som en trigger af traumet. Nogle gange vil der være en trigger til et traume, andre gange vil der være flere.
Når traumer går i arv
Det, der starter et traume, er som jeg har fortalt en UDIN. UDINen kan ligge langt tilbage i dit liv og du kan også være født med din UDIN. UDINer kan være nedarvet i generationer. Hvis de er det, kaldes de generationstraumer.
Det er nu, det for nogle kan blive temmelig langhåret. Men du kender måske også samtidig til familier, hvor den samme sygdom eller de samme omstændigheder optræder igennem generationer. Hvis du har lyst, kan du prøve at lave et stamtræ over din familie og lege med at undersøge, om der er symptomer, sygdomme, adfærd og sågar også hændelser af tilsyneladende ydre omstændighed (fx nedbrændte huse eller drukneulykker) der går igen gennem generationer. Det kan være både tankevækkende og skræmmende.
Men sygdomme er ikke traumer, tænker du måske. Jo, sygdom og traumer har meget at gøre med hinanden. Det kan du læse mere om i bloggen METAsundhed – krop og sind arbejder sammen.
Når kroppen tror den skal dø
Traumer er biologisk forankret i cellerne. De er tæt forbundet med den bevidsthed, der kan kaldes kropshjernen. Kropshjernen har et overordnet formål: at sikre vores overlevelse. Det er derfor den går og ”husker” på problematiske oplevelser i dit liv, så den kan advare dig og få dig til at reagere, hvis det sker igen.
Kropshjernens informationer har ingen forældelsesdato. Den reagerer lige kraftigt på det, der trigger den, uanset om UDIN ligger 3 år, 50 år eller 150 år tidligere. Din kropshjerne har med andre ord ingen fornemmelse for tid.
Kropshjernen er meget kraftfuld, og driften mod overlevelse er meget stærk. Det betyder, at hvis kropshjernen er tilstrækkelig aktiveret, sætter den din tænkehjerne ud af kraft. Overlevelse går forud for tanker, og er dit liv virkelig i fare og kroppen tror, den skal dø, er der ingen tid til at tænke.
Det kender du sikkert godt. Situationer, hvor du handlede uden at nå at tænke. Det er det samme, der kan ske ved fx eksamensbordet. Din krop kan have en så voldsom oplevelse, at den tror, det handler om ”liv eller død”. Tror den det, lukkes den tænkende hjerne (frontallapperne) ned, det der opleves, som at klappen går ned. Der er ingen adgang til den viden, der er lagret her. Eksamensangst skyldes altså, som du måske allerede har regnet ud, et traume.
Hvordan ved jeg, at jeg er trigget i et traume?
Svaret er super enkelt.
Du er trigget i et traume, når du ikke er fuldstændig rolig i krop og sind.
Helt præcis handler det om tilstanden af dine tanker, dine følelser, og hvordan din krop fornemmes.
Når du har fået en traumeforløsende behandling, er målet, at du har sluppet dit traume. Det ved jeg, at du har, når du i den situation, vi arbejder med, oplever, at du er fuldstændig rolig. Jeg tjekker det ved at spørge, om du er rolig i tankerne, fredfyldt i hjertet og let i kroppen.
Måske du tænker, at sådan har du det sjældent. Og det kan godt være sandt, fordi vi har som regel rigtig mange traumer. Det er altså nemt at være trigget i et eller andet.
Dette et eller andet kan også være af positiv karakter, for der findes også positive traumer. De er dog sjældnere nogle, vi synes, er belastende, og derfor har vi ikke lyst til at komme af med dem.
I stedet for at forsøge at blive traume-fri er et bedre spørgsmål, hvor voldsomt et traume er du trigget i? Hvor meget påvirker det dit liv.
Der hvor de samme samme tanker, følelser og adfærdsmønstre har en begrænsende indflydelse på dit liv, kan der være stor gavn af at finde de traumer, der er i spil, og behandle dem.
Målet er ikke at blive traumefri, men at behandle de mest begrænsende traumer og at leve i en form for harmoni med de resterende traumer.
Kender du ikke tilstanden af fuldstændig ro, eller oplever du den sjældent, er det belastende for din krop. Den vil da være i en form for konstant stresstilstand.
Kernetraumet - traumet uden ubehag
Der er traumetyper, der ikke giver særlig meget ubehag at blive trigget i, nemlig kernetraumer. Kernetraumerne giver dig ikke ret meget ubehag, fordi de har karakter af ”det er bare sådan det er”. De er ligesom bare en del af dit liv, som du ikke stiller spørgsmålstegn ved. Netop fordi du ikke stiller spørgsmålstegn ved det, et kernetraume omhandler, kan de også være svære at erkende. Men da de netop har stor indvirkning på, hvordan du lever dit liv, er de ret vigtige at finde. “Det er bare, sådan det er”, er en ret sikker indikation på et kernetraume. Så hvis du hører dig selv bruge den vending i samtaler, kan du prøve at stoppe op og tænke over, om der netop her er noget i dit liv, du har accepteret som dit livsvilkår uden at stille spørgsmålstegn ved det. Måske vil du ved nærmere eftertanke nå frem til en erkendelse af, at der er noget, du accepterer som værende dit livsvilkår, som du ikke ville byde andre.
Kernetraumer kan være de rene skattekister at få fat i, fordi behandlingen af dem virkelig kan forandre meget på kort tid.
Har jeg så traumer, jeg skal have hjælp til?
Alt den snak om traumer har måske gjort dig forvirret og måske sidder du og tænker: hvordan ved jeg så, om jeg skal søge hjælp?
Det er der ikke noget super nemt svar på.
Hvis du jævnligt går rundt med en form for indre uro, det jeg kalder fysisk følte fornemmelser, og du sjældent er rolig i tankerne og oplever en fredfyldthed omkring livet, ja så kan det være en god ide.
Nogle mennesker har let ved at sanse, om de er i denne tilstand, og kan for eksempel beskrive det som at være eller ikke være i balance. Andre har vænnet sig så meget til at leve i en tilstand med konstant pres og ubehag, at de ikke registrerer det og ikke erkender problemet. Det konstante ubehag er blevet en normaltilstand.
Hvis du er i tvivl, om du har vænnet dig til at have det dårligt, eller du måske bare synes, du har svært ved at mærke dig selv, kan du give din trivsel et eftersyn med spørgsmålene:
Har du energi og livslyst?
Er din krop fuld funktionsdygtig , eller har du symptomer, og skavanker?
Hvordan er dit humør?
Er der bestemte følelser og tanker, der ofte dominerer?
Har du ”uforklarlige” fornemmelser i kroppen med jævne mellemrum?
Alt sammen kan være tegn på, at du har traumer i dit liv, som begrænser din trivsel.
Om du vil gøre noget ved det eller ej, er dit valg. Der er ingen der siger, at du skal gøre noget ved det, der er blevet dit liv, men muligheden eksisterer.
Der er omvendt heller ingen, der siger, at bare fordi du har udholdt at leve med denne indre tilstand af ubehag og uro i måske lang tid, skal du blive ved. Måske du bare godt må have det lidt bedre, eller måske du fortjener at have det godt. Det må du gøre op med dig selv. Er du blevet nysgerrig eller sidder du med spørgsmål, du gerne vil have svar på, er du velkommen til at kontakte mig. Det kan du gøre her.