Dit symptom skyldes en ubalance i sindet. Bum, så er det sagt. Sådan hænger det i hvert tilfælde sammen ifølge METAsundhed.
De første gange jeg gennem METAsundhed stødte på forklaringen om, at mine symptomer, som jeg på daværende tidspunkt havde rigeligt af, skyldtes at jeg ikke var i psykisk i balance, blev jeg opfyldt af håb, fascination og vantro på en og samme tid.
Jeg var mere end bevidst om, at jeg ud over alle mine fysiske symptomer heller ikke var i psykiske balance på nogen måde. Jeg håbede inderligt, at jeg endelig havde fundet noget, der kunne hjælpe mig ud af min fortvivlede tilstand.
Men jeg var også fyldt af en skøn blanding af fascination og vantro. Jeg var fascineret, fordi jeg her mødte det, jeg altid havde følt var rigtigt. Det talte direkte ind i min biologiske og holistiske forståelse. MEEENN, hvis det virkelig var ”så enkelt”, hvorfor var det så ikke mere udbredt? Kunne man virkelig fjerne fysiske symptomer ved at hele psykiske ubalancer? Min jyske oprindelse og jordbundne skepsis var aktiveret: kunne det virkelig passe?
Når du har læst dette indlæg, ved du meget mere om, hvordan METAsundhed forklarer, at denne påstand kan have sin rigtighed. Og hvem ved, måske du også er blevet fristet til at afprøve det.
Hvad er METAsundhed
METAsundhed handler om forbindelsen mellem krop og sind, men METAsundhed handler også om mere end det. I METAsundhed betragtes krop, psyke, ånd og miljø som forbundne. Forandring på et plan medfører forandring på et andet plan.
Sammenhængen mellem krop, psyke og fysiske symptomer forklares i en model, den psykosomatiske traumemodel, som er essentiel i METAsundhed. Denne model forklarer, hvordan psykisk ubalance kan medføre fysiske symptomer som en naturlig biologisk reaktion. Det vender jeg tilbage til.
Sundhed i et meta-perspektiv
METAsundhed er en måde at anskue sundhed og sygdom på, og altså ikke en terapiform eller en behandlingsmetode.
Meta betyder at gå ud over eller op over, og det er netop det, METAsundhed handler om: at se sundhed i et større perspektiv og at se vores sundhed oppefra i en helhed. METAsundhed er et favnende perspektiv og kombinerer det bedste fra sundhedsvæsenet, komplementær og alternativ behandling. Ved at bruge metasundhedsperspektivet får vi en bredere forståelse og flere muligheder for at påvirke og tage ansvar for vores sundhed.
METAsundhed er ikke et enten/eller perspektiv
Det er vigtigt at forstå, at METAsundhed ikke er et enten/eller perspektiv. Tilvalg af METAsundhed skal ikke betyde fravalg andre behandlinger.
Brugen af METAsundhed skal ikke erstatte anden livsvigtig behandling. Behandlingerne skal komplementere hinanden. Det er hele grundtanken i METAsundhed, at den ønsker at kombinere det bedste fra alle verdener i den givne situation.
METAsundhed bygger på, at din krop er intelligent - den reagerer på dine tanker og følelser
I METAsundhed tales om den intelligente krop. Kroppens celler varetager ikke blot vores fysiske behov, den forsøger også at hjælpe os med vores psykiske udfordringer, vores psykiske ubalancer. Afhængig af den givne situation, optimeres kroppen til at hjælpe dig. Afhængig af, hvordan sanserne og din hjerne opfatter situationen, kan kroppen enten lave celler eller fjerne celler. Det er det, kroppen i al sin enkelhed gør. Kroppen forsøger derigennem at give dig ekstra ressourcer og muligheder for at klare situationen.
Det lyder måske lidt abstrakt, så lad mig give dig et eksempel:
Du bliver omtalt dårligt af en kollega. Du føler, at hun sviner dig til lige op i dit åbne ansigt, og du ved ikke, hvad du skal gøre ved det. Det minder dig om dengang i skoletiden, hvor en lærer engang kaldte dig dum og grim.
Du er fanget i en situation, som du ikke ved, hvordan, du skal løse. Så kommer kroppen på banen. Kroppen prøver at hjælpe dig mod den oplevelse af tilsvining ved at danne nogle flere hudceller i ansigtet for at beskytte dig bedre. Den gør din underhud tykkere, så du bliver lidt mere tykhudet. Smart ikke?
Kroppen gendanner sig selv
Hvis du genkender dig selv i situationen, tænker du måske allerede nu på, om du så kommer til at ende med elefant hud i ansigtet, hvis det sker tit.
Bare rolig, det gør du ikke. Sagen er nemlig den, at når den grimme omtale stopper, nedbrydes cellerne igen. Den grimme omtale kan stoppe, når arbejdsdagen slutter. Herefter begynder nedbrydningen af de ekstra celler. Det sker som regel med bakterier og giver sig udslag i bumser og hudorme. Synes du, at dine bumser gør dig ulækker, vedligeholdes processen ved, at du nu også tilsviner dig selv. Kroppen laver derfor på ny flere celler i din hud. Men eftersom du heller ikke sviner dig selv til hele tiden, ender du stadig ikke med elefant hud i ansigtet. Men skulle du være indehaver af ulækre bumser, så stop med at synes, at de er ulækre. Så forsvinder de meget hurtigere.
Den psykosomatiske traumemodel – en vigtig model i METAsundhed
Måske du allerede fik øje på det i historien ovenfor: kroppen laver celler og den fjerner dem igen. Det gør den sådan set hele tiden, men det meste af tiden lægger vi ikke mærke til det. Det er kun, når der sker noget, som vi ikke lige har en løsning på, at vi nogle gange får symptomer, som vi lægger mærke til.
Det er det, den psykosomatiske traumemodel beskriver. Dens vigtigste punkter er:
- Der sker noget du ikke lige har en løsning på
- Kroppen reagerer ved at lave flere celler for at hjælpe
- Du løser problemet
- Kroppen reagerer ved at fjerne de ekstra celler
Det modsatte kan også ske. Altså at kroppen fjerner celler for at hjælpe. Når problemet er løst dannes cellerne igen.
Den psykosomatiske traumemodel – den grundige forklaring
Forståelsen af denne enkle sammenhæng er det grundlæggende budskab i den psykosomatiske traumemodel. En grundigere gennemgang af modellen kommer her.
Den psykosomatiske traumemodel er vist i figuren herunder.
Der er 2 faser i modellen, den grønne aktive fase (fase 1) og den orange regenerationsfase (fase 2). Den grønne fase kaldes også konfliktfasen. Det er der, hvor du har problemet. Regenerationsfasen er der, hvor kroppen reparerer sig selv. På ’normale’ dage vil du være i den aktive fase om dagen og i regenerationsfasen om natten. Det er 1og 8 på modellen, hvor udsvingene i de to faser er små.
Så sker der noget, du bliver trigget ind i et problem. Det sker i punkt 2. I historien var det her, at du blev svinet til af en kollega. Nu stiger konfliktmassen betydeligt, hvilket ses som det store areal med grønt i den aktive fase (fase 1), som er angivet med tallet 3 på figuren. Når problemet finder en løsning, hvilket sker i 4 går kroppen over i regenerationsfasen (fase 2) som består af 5, 6 og 7. I historien fra før var løsningen, at du tog hjem. Men løsningen kunne også være, at den ubehagelige kollega flyttede til en anden afdeling eller at I fik talt om det, og derigennem løst problemet.
I regenerationsfasen vil kroppen som nævnt gøre det modsatte af det, den gjorde i den aktive fase. I historien her vil den fjerne de ekstra hudceller. Når hele denne proces er fuldendt, vil kroppen igen vende tilbage til normalen i 8.
Den psykosomatiske traumemodel vender det hele på hovedet
Regenerationsfasen, det orange område i figuren, er der, hvor vi oftest føler os syge i traditionel forstand. Fase 5 er kendetegnet ved at være en varm fase, og her er der feber eller smerter, hvis regenerationen giver anledning til det. Det betyder også, at det vi i gængs forstand opfatter som sygdom, er kroppens eget biologiske program til genskabe balance i kroppen.
Det vil altså sige, at når vi oplever at føle os syge, vil det for en stor dels tilfælde faktisk være, fordi en konflikt er blevet løst og kroppen nu er i gang med at regenerere sig selv. Ovenstående er for eksempel forklaringen på, hvorfor nogle starter ferien med at blive syge efter en stresset periode. Så ved du det.
Nogle gange er du syg, fordi du har løst noget
Hvad har du løst, lige inden du fik symptomet? Det er et spørgsmål, du nogle gange vil få, når der arbejdes med den psykosomatiske traumemodel. Og det er nok det mest vanvittige spørgsmål at blive stillet, hvis symptomerne føles som alt andet, end at noget er løst. Sådan vil det ofte være, indtil modellen begynder at give mening. Noget nemmere går det, hvis symptomerne er i den første fase og det handler om at indkredse, hvornår det problem, der skabte symptomet, opstod.
Løsningen kan have forskellig karakter. Det kan være en praktisk løsning i form af en adfærd eller en tanke, eller det kan være en forløsning.
En praktisk løsning er ofte omfattet af en adfærd for personen med konflikten, men det kan også ske løsninger på mange andre måder. For eksempel kunne en løsning i historien om kollegaen der sviner dig til være, at kollegaen bliver fyret eller flytter afdeling. Alt der får konflikten til at ophøre.
En forløsning indbefatter, at den ophobede energi i konfliktfasen, svarende til det grønne område under kurven, bliver sluppet. Dette kan ske gennem følelsesforløsende terapi, men det er også en proces, du selv kan udføre, hvis du er i stand til at slippe konflikten og acceptere og forlige dig med situationen. Dette er på ingen måde det samme som at fortrænge eller undertrykke konflikten, som er det, der kan ske, hvis fokus flyttes til noget andet. I en forløsning arbejder du dig igennem konflikten, ikke udenom konflikten.
Nu kan det også være lige meget - jeg gider ikke mere
Et super vigtigt element i den psykosomatiske traumemodel er midt i regenerationsfasen. Her kommer der en helingstop, hvilket er punkt 6 i modellen. I helingstoppen kommer symptomerne fra konfliktfasen kortvarigt tilbage igen. Samtidig med bliver vi her ramt af mental opgivenhed: en ”det kan også være lige meget” fornemmelse. Det er her, det er vigtigt at holde ud og huske på, at processen lige om lidt er ved vejs ende. Inden vi når dertil kommer den sidste fase: tissefasen
(fase 7 i modellen). Her observerer du måske, at du tisser mere end normalt. Dette er en naturlig del af processen, inden kroppen igen finder sin normale balance.
Hvordan ved man, hvor i kroppen konflikten rammer?
Hvad der rammes af hvilke konflikter, er der system i. Om en konflikt for eksempel påvirker hjertet eller nyrerne er ikke tilfældigt. Hvor konflikten rammer, afhænger af konfliktens følelsesmæssige tema. Det følelsesmæssige tema i historien ovenfor var tilsvining (eller besudling som det kaldes i METAsundhed), hvilket er et af temaerne for underhuden.
Organerne indeholder flere forskellige væv, og der tales i METAsundhed derfor om konflikttemaer i forhold til det organvæv, der er berørt. Her har viden fra lægelige undersøgelser stor betydning, så kendskabet til organvævet er så præcis som mulig.
Sammenhængen mellem symptomer i organer og følelsesmæssige temaer blev opdaget af en læge. Han opdagede, at personer, der udviklede den samme kræftform, havde været udsat for hændelser, der havde stor lighed. Dette satte gang i udviklingen af en forståelse af, hvilke konflikttemaer, der er knyttet til hvilke organer.
Måske sidder du og tænker, hvordan kan man vide, om man har fundet den rigtige forbindelse mellem symptom og ubalance?
At afdække sammenhængen kræver en grundig analyse. Når den rigtige sammenhæng findes, reagerer det organvæv, der er berørt, med enten en forøget eller formindsket reaktion. Dette kan i nogle væv være vanskeligere at mærke end i andre, men ofte er der så i stedet en stærk fornemmelse af, at det rigtige er fundet.
Hvorfor kaldes modellen for traumemodel?
Du har måske undret dig over navnet psykosomatisk traumemodel. Hvad har traumer med sagen at gøre. Det hænger sammen med, at det, der starter hele processen i modellen, er en trigger. Det er derfor vigtigt at forstå, hvad en trigger er. En trigger er kort fortalt en igangsætter. Der sker en hændelse, som bringer dig ud af balance og igangsætter kroppens respons. Triggeren er forbundet med en traumatisk hændelse, du engang har haft. Hvordan det hænger sammen, kan du læse meget mere om i bloggen: Traumer er meget mere og meget mindre end bilulykker og overfald.
Hvordan kan energiforløsende psykoterapi hjælpe?
Det skal jeg give en forklaring på.
Først er det vigtigt at forstå, at symptomerne afhænger af, hvor meget konfliktmasse der er. Konfliktmassen er det samlede areal med grønt i fase 1. Der skal være en vis mængde, for at der opstår symptomer, som du vil lægge mærke til. Gør du ingenting, vil kroppen regenerere sig selv, når konflikten løses. Er der meget konfliktmasse, kan symptomerne blive voldsomme og afhængig af vævet også livstruende. Her kan medicin og kirurgi sikre vores overlevelse.
Findes sammenhængen mellem det fysiske symptom og den psykiske ubalance ved hjælp af METAsundhed, kan det der trigger hele konflikten behandles med energifrigørende metoder. Herved forløber regenerationen til ende i løbet af kortere tid, og symptomerne forsvinder.
Vil du læse mere om energifrigørende, også kaldt følelsesforløsende, terapi, har jeg skrevet om dette i bloggen: Traume behandling handler om at se traumet i øjnene med kærlighed og accept og at bruge effektive energiforløsende teknikker.
Vokser træerne ind i himlen med METAsundhed?
Ja, nogle gange skulle man næsten tro det, for der kan ske små mirakler. Mange gange er det dog mere komplekst, end den psykosomatiske traumemodel lige viser. Der kan være flere organvæv, der indvirker på symptomet, og som der derfor skal tages hånd om. Derudover er det ikke alt omkring os selv, vi er klar til at erkende eller arbejde med. Det er helt naturligt, at det kan være en proces at blive klar til at se på sig selv. Men derfor kan det også tage lidt tid at komme helt i bund med et symptom.
Samtidig med kræver et vedvarende resultat, at du lever i overensstemmelse med den, du nu er blevet uden dit traume. I historien med den ubehagelige kollega vil du efter en energiforløsende behandling nu ikke længere skulle vende det indad, men i stedet på passende vis roligt reagere på den urimelige adfærd fra din kollega eller ven. At starte sådan en ny adfærd kræver til en start opmærksomhed og lidt mod. Hjernen er præget af tanker, vi har tænkt mange gange, og kroppen er også indstillet på at gøre, som den plejer for at spare energi, så at ændre noget kræver noget opmærksomhed, lidt mod og vilje.
Er du blevet fristet til at prøve METAsundhed?
For mig gav mødet med METAsundhed mig svar på mine mange symptomer relateret til binyretræthed og ME. Jeg har fået terapi på de traumer, jeg fandt og har ændret mit liv i overensstemmelse med den, jeg nu er.
Det har været en fantastisk proces. Det har også været en krævende proces, for det kræver et stykke arbejde. Et arbejde, der uden tvivl har været det hele værd og mere til.
Er du blevet nysgerrig på at forstå, hvad din krop fortæller dig med dine symptomer?
Hvis du er blevet nysgerrig eller har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig.
Synes du, at denne krop-sind tankegang stadig er lidt svær at acceptere, kan du hente min E-bog, hvor jeg skriver om, hvorfor jeg mener, at det giver god mening, at kroppen reagerer på sindet. I E-bogen skriver jeg også om
- Hvorfor kroniske tilstande kan påvirkes
- Hvordan du kan være endt i en situation, hvor du får symptomer
- Hvorfor det kan være svært at hjælpe dig selv i denne situation
Henter du min E-bog, tilmeldes du samtidig mit nyhedsbrev. Herigennem vil du blandt andet blive informeret om, når jeg afholder Trivselsdage. Nogle af Trivselsdagene omhandler METAsundhed. Hvad Trivselsdage er, kan du læse om her.
Der findes en forening, METAsundhed Danmark, som jeg selvfølgelig er medlem af. Her kan du finde en behandlerliste, kurser etc. Foreningens hjemmesider finder du her.
Og der findes en facebookgruppe her omhandlende METAsundhed