Det du træner i, bliver du bedre til
- Af Anne Marie Boye Larsen
Det er indlysende, og det ved du helt sikkert godt. I hvert tilfælde når det handler om fysiske præstationer. Men er du opmærksom på, at det også gælder for sindet? Hvornår har du sidst haft en træningsplan for din måde at være i verden på? En træning hvor du helt bevidst gik efter at ændre noget i dit sind ? Når du har læst dette blogindlæg vil du have fået viden om, hvorfor træning af sindet er vigtig – især efter terapi.
Gode indsigter går tabt, hvis de ikke bliver trænet
Fra træning af fysikken ved du, at gentagelser er alfa og omega. Der må ikke være for langt mellem træningspassene og der skal være et passende antal gentagelser i hver enkelt træning.
Det er præcis det samme for sindet. Det har du helt sikkert prøvet, når du har indlært fx nye matematiske færdigheder. Selvom forståelsen er der, er der brug for at øve det, inden det sidder ordentligt fast. Det samme er der også brug for, hvis du gennem en god terapi har fået nye indsigter. De nye indsigter skal trænes for at komme dig til gode.
Indsigter trænes gennem adfærd
Men hvordan kan en indsigt overhovedet trænes tænker du måske? Det skal jeg selvfølgelig fortælle dig. En indsigt er en tanke, du ikke har tænkt før. Tænkes en tanke mange gange bliver det til en overbevisning. Vil du gerne have din indsigt til at blive til en overbevisning, skal du altså bare tænke den mange gange.
Men det vil nok sjældent virke tilstrækkelig godt, det vil svare til at overbevise sig selv om at være en ørn til matematik uden at have åbnet en matematikbog og afprøvet de reelle færdigheder. Der skal træning til i form af en adfærd. Du skal ud og afprøve din nye adfærd ude i verden ved at gøre det, din indsigt handler om. Du skal se og indse, at det kan fungere.
Indsigtens fjende nr. 1 er den gamle overbevisning
En indsigt handler ofte om en pludselig klar opfattelse af, at noget er eller kan være anderledes end man først troede. Den gamle opfattelse af, hvordan tingene er skruet sammen bliver derfor udfordret. Har den gamle opfattelse rigtig godt fast og er en overbevisning, er der modstand mod at slippe den. Det har flere årsager så hæng på lidt endnu
Hjernen er fuld af spor
Når tanker bliver tænkt i hjernen mange gange, dannes der spor i hjernen. Der sker ligesom en automatisering, så der opstår en tilbøjelighed til at tage de samme spor i hjernen. Det er super smart, for det sparer på energien, når noget ligesom kører på autopilot.
Forestil dig hvor anstrengende det ville være, hvis alt du så og oplevede ligesom var en første-gangs oplevelse. Det ville være som at starte på nyt job eller ny skole gange 100 hvert eneste nye øjeblik. Vi har brug for at tro, at vi ved, hvordan tingene hænger sammen, så vi ikke skal forholde os til alting.
Det kræver opmærksomhed at komme uden om gamle spor
Vil du efter en indsigt ændre noget i dit liv, kræver det en god portion opmærksomhed at undgå, at hjernen pr automatik tager et gammelt spor og gør som den plejer. Og det er altså præcis her, at træningen af sindet kommer ind.
Til en ny indsigt vil der være behov for en ny overbevisning. Til den nye overbevisning vil der være en ny adfærd, som modsvarer den nye overbevisning. Derfor vil træningen gå ud på både at tænke den nye overbevisning og lave den nye adfærd. Og ikke nok med det, under træningen vil det også være godt at lægge mærke til, hvordan det fornemmes i kroppen og hvilke følelser der opstår. Altså at have opmærksomhed på både krop, sind, følelser og tanker i oplevelsen. Hvordan disse fire fungerer i et samspil, har jeg skrevet om i blogindlægget Den kognitive diamant – en værdifuld diamant at eje.
Sindet træner hele tiden
Ved fysisk træning er det relativt enkelt at afgøre, om der trænes eller ej – sofa eller ikke sofa, det er ikke så svært.
Med sindet forholder det sig lidt anderledes. Sindet er jo ligesom på hele tiden, og det betyder, at der hele tiden trænes i noget. Det interessante er at blive opmærksom på, hvad der trænes i, når bevidstheden er på autopilot. Hvis du ikke bevidst er i gang med at træne den nye indsigt og overbevisning, hvad er du så i gang med at træne? Det kunne meget vel være den gamle overbevisning, for hjernen elsker autopilot. Eller du er måske i gang med at træne at du ikke er vigtig og ikke behøver at tage dig selv alvorligt? Det at gøre ingenting, eller ikke at have bevidsthed om hvad du gør, er nemlig ikke en handling uden konsekvenser. Du træner altid i noget.
Er der lidt for lidt for hjernen at arbejde med, har den det ydermere med at gå lidt i selvsving og køre de samme tanker rundt, så de vokser. Det kaldes ruminering, og kan bringe det der rumineres over ud af proportioner. Tanker alene løser ingen problemer. Handling løser problemer. Så herfra en opfordring til at kombinere træning af sindet med den adfærd der passende hører til.
Energifrigørende terapi gør træning af sindet nemmere
Når traumer behandles med energifrigørende terapi, slipper de overbevisninger, der hører til det aktuelle traume. Efter terapien er derfor en oplagt mulighed for at få indarbejdet nye overbevisninger. Selvom vejen er banet og gjort nemmere med energifrigørende terapi, er der stadig et stykke arbejde, der skal laves, for at få skabt og indarbejdet en ny overbevisning.
Jeg tænker det sådan, at den energifrigørende terapi, hvor traumet fjernes, ligesom åbner et vindue, hvor forandring af overbevisninger og adfærdsmønstre er nemmere. Udnyttes dette vindue ikke, eller laves der ikke tilstrækkelig træning, vil sindet og kroppen være tilbøjelig til alligevel at beholde de gamle overbevisninger og handlemønstre af de årsager, der er beskrevet ovenfor.
Forandring gennem træning kræver vilje og mod
Uanset terapien kræver forandringen også en portion både vilje og mod. Terapien i sig selv bærer ikke forandringen ind på et sølvfad.
Det siger jo egentlig også lidt sig selv. Hvordan skulle 1½ times terapi hver fjortende dag alene kunne forandre de øvrige ca 225 vågne timer? Når det så er sagt, så kan terapien betyde, at det ikke er nær så svært, som du måske tror, at indarbejde det nye. Men at lave en forandring betyder altså, at du skal gøre noget andet end du plejer. Gør du det samme som du plejer, er du ikke i gang med en forandring. Det er enkelt, og måske lige en kende irriterende, for så er det jo ligetil at afgøre, om du er i gang med en forandring eller ej!
Mod skal der til, fordi vi har en indbygget usikkerhed overfor nye ting. Usikkerheden har til funktion, at få os til at overveje om det vi er i færd med er smart eller ej. Da vi levede på savannen for mange år siden, handlede det ikke om, om det var smart eller ej, men om det var sikkert eller ej i forhold til at overleve. Uanset smart eller sikkert kan denne usikkerhed opleves som en modstand mod forandring, som kan være ret svær at overvinde. Har du dårlige erfaringer med at prøve noget nyt, eller et andet traume der på anden vis gør forandring svært, bliver det endnu mere op ad bakke. Behandles disse traumer vil modstanden og usikkerheden mindskes og forandringen være nemmere.
Skab plads i kalenderen og udnyt mulighederne
Træning tager tid, uanset hvilken slags træning vi taler om. Det er derfor en god ide at skabe plads i kalenderen samtidig med beslutningen om en forandringsproces. Der skal både skabes plads til terapien men ikke mindst også til træningen mellem terapisessionerne. Det er mellem sessionerne det vigtigste arbejde ligger. Det er her mulighederne for forandring er størst og skal udnyttes.
Desværre er det nemt at glemme. Ikke mindst fordi du ofte vil føle dig afslappet og lettet umiddelbart efter sessionerne, og så kan du måske komme til at tænke, at nu går det meget bedre. Det er ikke fordi det er usandt, men det mister sin virkning, hvis det ikke indarbejdes i det liv du lever. Det er ikke muligt at skabe en forandring, uden at noget forandres i dit liv.
Har du lært at cykle?
Kan du huske da du lærte at cykle? Hvis du kan, er du måske en af dem, hvor det ikke lige lykkedes første gang. Det må du gerne huske på i processen, for forandringer kræver tålmodighed og en portion modstandsdygtighed. Du kan både falde og slå dig, og det er helt ok. Hvis du har glemt at det er ok at falde og slå sig, så genopfrisk det. Det er ikke et overstået kapitel, bare fordi du ikke længere er barn. Falder du og slår dig, er det fordi du har vovet noget – du har bevæget dig. Hellere prøve og slå sig end slet ikke prøve.
Eller hvad synes du?
Har du fået mod på at forandre noget i dit liv?
Og tænker du, at du gerne vil springe over hvor gærdet er lavest og opbakningen størst, kan du læse mere om mit terapitilbud Trivselsforløbet her.
Praktiske fif til forandringer
Har du hængt på indtil nu fortjener du en belønning i form nogle praktiske fif til forandringer.
Det første handler om rutiner. Jo mere du kan lægge din forandringsproces ind som en rutine, jo nemmere bliver det at holde dig til planen. Skal du først til at diskutere med dig selv, om du vil, orker, har fortjent at slippe osv., kommer du nemt til at bruge unødvendig meget energi på bare at komme i gang. Eftersom mangel på energi kan være et problem, er det et unødvendigt spild. Jeg vil påstå, at det er ligeså drænende at diskutere med sig selv, som det er at diskutere med andre.
Lægger du det nye, som du forsøger at skabe en rutine omkring, i forlængelse af en allerede eksisterende rutine, har du yderligere fået et forspring.
Fordi der altid vil være en naturlig usikkerhed på nye ting, er det en god ide at lægge det nye på et tidspunkt på dagen, hvor overskuddet er størst. Det vil for de fleste være først på dagen. Hvis du lever efter “det vigtigste først” princippet, har du endnu et argument for, at forandringsprocessen skal komme før andre opgaver. Det vil også give selvværdet et boost.
For at styrke opmærksomheden på den forandringsproces du er i gang med, kan det være en god ide at tænke i visuelle remindere. En ny overbevisning kan for eksempel stå på spejlet i badeværelset eller som baggrund på din telefon. Brug fantasien for at minde dig selv om den proces du er i gang med, og gør det på en imødekommende måde.
Det sidste jeg vil opfordre til er at blive bevidst om overliggeren. Få den nu ned i en overkommelig højde. Det er så meget bedre at stile lavt og få det gjort end at stile højt og ikke få det gjort. Sats fx på en 1% forandring hver dag. Det lyder rimelig overkommeligt ikke? Med denne strategi, vil du i løbet af godt 3 måneder have lavet en 100% forandring. Skulle du efter 1 måned finde ud af, at du brænder for at hæve overliggeren, så hæv den. Men kun lidt ad gangen.
God fornøjelse med din forandringsproces!