Kom af med din træthed og få mere energi, overblik og en krop der fungerer - få et liv med mere trivsel
Psykoterapeut Anne Marie Boye Larsen
Psykoterapeut Anne Marie Boye Larsen
Du har måske allerede forsøgt at finde ud af, hvorfor du har det sådan, men det kan ligeså godt være, at du bare har slået det hen. Alle folk er vel trætte ind imellem, siger du måske til dig selv. Besøget hos lægen gjorde måske ingen forskel, fordi hun sagde til dig, at så mange steder kan du ikke have ondt på samme tid. Du kan også være en af dem, der ikke rigtig kan sætte ord på, hvad der er galt, ja måske har du bare givet op. Man kan vel lære at leve med det? Også selv om det er frygtelig frusterende at glemme alt muligt hele tiden.
Det er bare det, at der er en grund til, at du føler dig udbrændt, eller har diffuse smerter, som ingen kan forklare, eller har svært ved at huske eller koncentrere dig – eller det hele på én gang. Eller måske mere sådan her?
Dine symptomer kan nemlig være der, fordi du lider af binyretræthed, ME eller kronisk træthedssyndrom.
Det skal jeg fortælle dig mere om. Men først vil jeg hellere fortælle dig om, hvad der er årsagen til dine symptomer.
Før jeg svarer på det, vil jeg gerne aflive en myte: Kronisk betyder ikke, at noget vil være der altid. Det er nemlig sådan, at selv om du har levet længe med dine symptomer og du har vænnet dig til at leve med dem, så kan der gøres noget. Krop og sind hører sammen, og derfor kan dine symptomer påvirkes med energifrigørende psykoterapi.
Men jeg må også med det samme fortælle, at du bliver skuffet, hvis du regner med, at jeg stiller en diagnose. Det gør jeg nemlig ikke, fordi det i forhold til psykoterapien er mindre væsentligt , om du har binyretræthed, ME eller kronisk træthedssyndrom. Hvad der er mere væsentligt er, at du forstår, at du faktisk ‘fejler’ noget, og at dine symptomer har en årsag, der har forbindelse til sindet, som kan behandles. Mit udgangspunkt er altid de enkelte mennesker med deres unikke symptomer, situation og livshistorie. Væsentligt er det også, at alvorlige symptomer altid følges tæt af lægefaglige personer.
Selv om du måske allerede ved , at du lider af binyretræthed, ME eller kronisk træthedssyndrom, er det ikke noget, som du bare skal leve med. Du kan nemlig få det bedre, og den fremtid, som du drømmer om, kan komme tættere på gennem energifrigørende psykoterapi.
Og nu vil du nok gerne høre mere om, hvad energifrigørende terapi er, men først et par ord om mit terapeutiske udgangspunkt.
Jeg arbejder ud fra en opfattelse af, at krop og sind fungerer i et meget tæt samspil. Et samspil, der er så tæt, at fysiske symptomer kan påvirkes gennem psykoterapi. Symptomer kan i dette perspektiv ses som et udtryk for, at noget er kommet for langt ud af balance og trænger til at blive taget hånd om.
Det er min overbevisning, at alt, hvad vi udtrykker, herunder også kroppens symptomer, gør vi, fordi vi ikke ‘kan andet’ i den givne situation. Der er intet, der er indbildning, hysteri eller hvad vi ellers kan finde på at kalde det, vi ikke forstår.
Al ting giver mening, når vi først forstår sammenhængen. Når dette sker, er det meget lettere at behandle årsagen til symptomet, og det er lettere at arbejde hen imod at få det bedre. Vejen bliver pludselig meget tydeligere og arbejdet meningsfuldt. Energifrigørende terapi fjerner de største sten på vejen, så vejen igen bliver farbar og mere sikker at gå på. Vilje til at gå skal der selvfølgelig også til.
At krop og sind arbejder så tæt sammen kan være lidt en kamel at sluge. Det kan jeg sagtens forstå.
For at hjælpe denne forståelse på vej har jeg skrevet en lille E-bog. Her skriver jeg blandt andet om, hvorfor jeg mener, at krop og sind logisk set må fungere i tæt samspil, og jeg skriver om, hvordan det er muligt at blive ubehjælpeligt viklet ind i sit eget liv.
Hvorfor har vi brug for energifrigørende terapi?
Når vi oplever noget voldsomt, som den ældste del af vores hjerne opfatter som livstruende, lagres der en erindring i kroppens celler om oplevelsen. Formålet med denne erindringsoplagring er at være forberedt, hvis noget lignende sker igen. Det er smart, men det fastlåser også energi. Det er som “et program”, der kører i vores underbevidsthed.
Er meget energi fastlåst i en sådan oplagring af erindringer, er der mindre ’fri’ energi til rådighed til at bruge til det, vi gerne vil i livet. Du kan sammenligne det med en telefon, der får ædt strømmen af apps, der kører i baggrunden. Dertil kommer, at mange af de programmer, der kører i underbevidstheden er uhensigtsmæssige, de var nemlig bedre, da vi levede på savannen for mange år siden. Også i vores voksne liv er mange programmer blevet forældede, fordi de er blevet skabt af barndommens oplevelser. Oprydning og frigørelse af energi er derfor en god idé.
Følg med på bloggen
Det er indlysende, og det ved du helt sikkert godt. I hvert tilfælde når det handler om fysiske præstationer. Men er du …
Min egen historie er i bund og grund uinteressant, for hvad kan du egentlig bruge den til? Den siger intet om, hvad …
Jeg bliver næsten træt bare ved at læse ordet. Og modløs, for betyder kronisk, at det aldrig går væk? Når du har …
At behandle traumer er i sin grundessens enkel: se traumet i øjnene og elsk det. Masser af kærlighed, eller accept, hvis det …
Når du har læst denne blog, vil du vide, at du har traumer, uanset om du vil det eller ej, for det …
Binyretræthed handler altså ikke om, at dine binyrer er blevet trætte. Som regel ikke i hvert tilfælde. Hvad det så handler om, …
Det kan jeg ikke give dig et kort svar på, men jeg kan forklare lidt om det her.
Binyretræthed, ME og kronisk træthedssyndrom betegnes som syndromer, fordi de er karakteriserede ved tilstedeværelsen af en række symptomer, der er til stede samtidigt. Og så er der til dels tale om diagnoser, der beror på fraværet af kliniske årsager, der kan forklare symptomerne.
De tre syndromer er til tider svære at afgrænse fra hinanden, fordi de deler nogle af symptomerne. Men det vigtigste er tre ting; for det første er der mange forskellige symptomer; for det andet at det er forskelligt fra person til person, hvilke symptomer der dominerer; og for det tredje at det er individuelt, hvordan man oplever sin sygdom.
Du kan læse mere her: binyretræthed : ME : kronisk træthedssyndrom.
Må jeg stille dig et spørgsmål?
Hvor længe vil du blive ved med at kæmpe dig igennem hverdagen?
Du behøver nemlig ikke at blive ved med at have det sådan, som du har det.
Chokerende oplevelser fastlåser energi i kroppen, og den frigiver du ikke ved at forsøge at tage dig sammen, som omgivelserne måske har sagt til dig, eller at være mere viljestærk.
Sammen vil vi finde årsagen til dine symptomer, og ved hjælp af følelsesfrigørende terapi vil du kunne begynde at ændre din situation. Det at forstå årsagerne til dine problemer og symptomer er i sig selv en energifrigivende proces. Pludselig giver det mening, hvorfor du har skullet kæmpe så meget.
Terapeutisk hjælp og støtte kan hurtigere få dig tilbage på sporet igen. Jeg er parat til at hjælpe dig.
Det er derfor, jeg er her.
Jeg har prøvet det selv, så jeg ved hvad jeg taler om.
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |